FAQ


HVORFOR OPTIMERING/CHIPTUNING


Der er mange grunde til at få foretaget en optimering/chiptuning.
Der kan være behov for den ekstra ydeevne ved kørsel med campingvogn eller hestetrailer. Ønsket om bedre brændstoføkonomi eller at optimere køreoplevelsen.
Årsagerne er mange! 



HVAD ER OPTIMERING/CHIPTUNING?


Ved en optimering eller chiptuning generelt øges motorens ydeevne. Dette kommer til udtryk i flere hestekræfter og mere moment. Mange tror fejlagtigt, at dette har en negativ effekt med tvært imod, vil man ved en optimering opleve, at bilen kører længere på literen. Det er især benzin- og dieselmotor med turbolader, hvor en softwareoptimering viser motorens fulde potentiale. Det er ikke atypisk at effekten øges med 25 – 100hk. Ved en optimering ændres bilens software i motorstyringen, som styrer motorens brændstof og luftblandingen. Der foretages ingen mekaniske ændringer ved en software optimering og den kan ALTID bringes tilbage til standard.
Det vil ej heller ved inspektion eller syn være muligt at se om bilens motor er optimeret.



KAN MIN MOTOR HOLDE TIL DET?


En Chiptuning er ikke skadelig for din motor uanset om der er tale om OBD-tuning, Bench Mode tuning eller Boot mode tuning. Når det er sagt så stå det klart at motorens helbred forinden tuning er altafgørende. Hvis motoren forinden tuning har dårlige komponenter, vil de naturligt risikere at komme til særligt udtryk idet der foretages tuning. Der ses også eksempler på, at tuning ”slører” allerede defekte komponenter. Det kan f.eks. være en turbo, som pga. dårlig ladetryksregulering leverer for højt ladetryk. Dette vil på en standard bil forårsage en fejl på motorstyringen og at bilen går i nødprogram idet der i motorstyringens software er en maksværdi for ladetryk. Når bilen tunes hæves denne maksværdi i takt med at ladetrykket hæves. Bilen vil i et sådan tilfælde efter tuningen ikke længere gå i nødprogram.



HVEM KAN LAVE OPTIMERING/CHIPTUNING


I takt med at Chiptuning er blevet mere populært er der naturligt også kommet flere til som udfører chiptuning. Desværre ses der i branchen en stigning af tunere som ikke har den nødvendige tekniske baggrund eller indsigt og dermed manglende forståelse for den kompleksitet der er forbundet med motorstyringens funktion og softwareopbygning. Fælle for alle tunere er måden hvorpå software indlæses i motorstyringen. Udover kravet om særligt udstyr for indlæsning af software kan en OBD-tuning sammenlignes med at flytte en fil fra et USB-stick til sin computer. Det afgørende er filens indhold. Mange tror fejlagtigt, at softwaren fra gang til gang udvikles fra bunden til lige netop deres bil. Men når f.eks VW producerer en specifik bilmodel, altså en model hvor motorstyringstype og motortype er identisk, så produceres der heller ikke en ny software til hver enkel bil kørende ud fra fabrikken. Dette er derfor heller ikke en forudsætning ved software-tuning vedmindre der er foretaget mekaniske modificeringer som adskiller bilen fra de øvrige af sin slags. Vi gør udelukkende brug af dansk udviklet software og har muligheden for individuelt at tilpasse denne præcis efter kundens ønsker.